..
Af Claus Bøje
..
”Vil De høre det vigtigste bud i en politikers katekismus?
Det lyder: Vov pelsen!”
Udtalelsen stammer fra Julius Bomholt – Danmarks første kulturminister ved oprettelsen af ministeriet i 1960.
Den nuværende kulturminister Jakob Engel-Schmidt må lige være en politiker efter Bomholts hoved.
”Jeg vil ikke bare skrue hist og pist. Jeg vil virkelig ændre noget”, proklamerede han, da han tidligere i år annoncerede, at han i maj ville fremlægge en kulturpolitisk redegørelse i Folketinget – i øvrigt den første i 25 år. Her kan man da virkelig tale om vovemod:
”Virkelig ændre noget”!
Bemærkelsesværdige ambitioner.
Da redegørelsen forelå, viste den imidlertid en fuldstændig mangel på vovemod på idrætsområdet. Ikke en eneste idé til de proklamerede ændringer blev lanceret. Afsnittet om idrætten indeholdt blot en statistisk beskrivelse af idrætssektoren samt en opgørelse over de forskellige aktører på området. En enkelt sætning konstaterede, at ”danskernes idrætsvaner er under forandring, idet foreningsidrætten ikke som hidtil automatisk er den foretrukne arena”.
Idrætsvanerne under forandring, skrev kulturministeren. (Det havde de seneste 40 års betænkninger og redegørelser fra ministeriet også konstateret). Men gav det ham anledning til den mindste overvejelse over, hvad forandringerne kunne inspirere til af idrætspolitiske visioner? Næh – ikke engang anledning til bare at ”skrue hist og pist”.
I stedet kan man som læser af redegørelsen fundere over ordet ”automatisk”. Det kulturpolitiske incitament i valget af måden at dyrke idræt på, skulle da gerne være styret af andet og mere end automatik.
Jakob Engel-Schmidt levede ikke i første omgang op til sine flotte løfter som vovehals.
Men han fik en chance til.
Den 22. juni kunne han fremlægge det årlige Idrætsaktstykke for Folketingets Finansudvalg. Aktstykket er ministerens bud på, hvordan han vil fordele Kulturministeriets frie midler til idrætsformål, dvs. de midler der ikke ifølge udlodningsloven tildeles konkrete, navngivne modtagere (f.eks. idrætsorganisationerne, Team Danmark eller Lokale og Anlægsfonden). Ministeren havde knap 11 mio. kr. til rådighed.
Lad lige dette beløb stå et øjeblik!
Kulturministerens frie midler til idrætspolitiske initiativer udgør således blot 1 procent af statens samlede tilskud til idrætten på ca. 1 mia. kr. Et absurd beskedent beløb, hvis man som Jakob Engel-Schmidt virkelig ønsker at ”ændre noget”. Beløbet svarer stort set til, hvad ministeriet rådede over af frie midler tilbage i 70’erne, men dengang udgjorde beløbet 7 procent af det samlede statslige idrætstilskud.
Selvfølgelig kan man iværksætte en række initiativer for 11 mio. kr. – men kan beløbet bidrage til ”virkelig at ændre noget”?
Det spørgsmål kom aldrig i spil. For studerer man aktstykket (se linket i Idrætsmonitor fra 26. juni), har ministeren praktisk taget intet ændret i forhold til uddelingen året før – altså 2022, hvor Ane Halsboe-Jørgensen var kulturminister. Der er tale om gentagelser.
Manglen på lyst til at forandre noget som helst i forhold til forgængeren kan naturligvis skyldes, at de ”faste” modtagere fortjener deres placering. I så fald må ministeren forventes at finde supplerende midler til sine ambitioner. Hans centrale position som medlem både af regeringens økonomiudvalg og koordinationsudvalg må sætte ham i stand til at fremskaffe midler til at realisere nogle af sine bombastiske udmeldinger. Hans troværdighed er i allerhøjeste grad i spil.
Hvis Jakob Engel-Schmidt ”virkelig vil ændre noget”, har han nu misset to markante lejligheder til at melde ud. En tredje mulighed er at fremlægge en idrætspolitisk redegørelse i Folketinget, sådan som det indtil for 25 år siden var sædvanen for skiftende kulturministre. Her fik man sat et overblik over kulturpolitikken på idrætsområdet til diskussion på Christiansborg. Her fremlagde kulturministeren sine overvejelser og ideer – og gennem debatterne i tinget vurderet deres parlamentariske bæredygtighed.
Men han får heldigvis også en fjerde – virkelig gylden – mulighed. Til efteråret skal udlodningsloven revideres. Loven repræsenterer tilskud til idrætten på ca. 1 mia. kr., så her er så sandelig noget at flytte rundt på, hvis de annoncerede ambitioner er andet end tom snak.
I mellemtiden kan man lidt mistrøstigt perspektivere Jakob Engel-Schmidts erklæringer ved at citere den svenske tegner Thorvald Gahlin:
”Det, jeg beundrer mest hos en politiker, er, at når han én gang har truffet en beslutning, er der ingen magt på jorden, som kan få ham til at holde fast ved den”.
Problemet er formentlig, at ministeren ikke har besluttet sig til noget.
Der er simpelt hen ikke nogen pels at vove.
..
Illustration: Claus Bøje: I manegen. 2020.
..
Artiklen har været bragt på Idrætsmonitor den 3. juli, 2023.
..