.
Af Claus Bøje
.
Når jeg kigger ud ad vinduet her i min lejlighed på Vesterbro i København, kan jeg se et dejlig stort og lyst gårdrum. Græsarealer, træer og buske, bænke og borde samt legeinstallationer til de mindre børn. Siden 1950’erne er baggårdene i storbyen gradvist blevet ryddet for bag- og mellemhuse for at skabe sundere levevilkår for beboerne i de gamle arbejderkvarterers tætte bebyggelser. De trange, mørke og uhumske baggårde er sanerede til fordel for indbydende gårdmiljøer.
Gårdmiljøerne fungerer imidlertid kun delvist. Der grilles og holdes øje med børn, der leger, men der er ingen tilskyndelser til et aktivt udeliv med fysiske udfoldelser for andre end de mindre børn.
Julen står for døren, så det må være anledningen til at ønske sig en tredje etape i byudviklingen.
Jeg har tre ønsker: en boldmur, en træestrade og en træningspavillon.
Muren
I gamle dage var boldspil op ad mure og plankeværker en del af bybilledet. I dag er det rigtig svært at opdrive en velegnet boldmur.
Det er synd, for muren er den bedste legekammerat og træningsmakker, man kan tænke sig. Imødekommende og bundsolid – tålmodig i det uendelige. Boldene returnerer altid. Alt kan øves, alt kan forsøges. Med hænder, fødder, ketsjere, bats. Store bolde, små bolde. Hårde slag, bløde slag. Skruede bolde, vinklede bolde. Boldøjet, finurlige lege og idrætsligt talent udvikles. Alene eller sammen med andre. Benene danser og kredsløbet pumper.
Boldmuren stiller krav til dimensionering og udformning. Fritstående boldmure er ofte i vejen og larmer. Egnede murflader indpasset i den eksisterende bygningsmasse er langt at foretrække. Støjniveauet fra boldene er afgørende for, om boldmuren accepteres af omgivelserne. Beton- og murstensflader er – akustisk set – oplagte valg, som kan optimeres med lyddæmpende foranstaltninger.
Endelig er der placeringen. Arealet foran murfladen bestemmer udfoldelsesmulighederne. Ketcherspil og spark til bolde stiller krav om større afstand og dermed større areal end de mange andre varianter af boldlege.
Estraden
En veldefineret, afgrænset overflade med træbelægning – eksempelvis på 40 eller 60 m2 – er mit andet juleønske. Et sådant gulv hævet måske 10 cm over niveau kaldes en estrade. Det lyder da som en poetisk invitation.
Trægulvet udgør et indbydende, veldefineret areal, som inviterer til aktiviteter, som trives dårligt på græs, grus eller fliser. Et let fjedrende trægulv er simpelt hen behageligt at bevæge sig på. Det ’slår ikke så hårdt igen’.
Estraden lægger op til aktiviteter som gymnastik, sjipning, dans, yoga, kampsport, forskellige former for ’street performance’ og træningsøvelser. Alle forudsætter de en behagelig kontakt med underlaget.
Samtidig er Estraden en oplagt scene i gårdrummet i forbindelse med arrangementer af social eller selskabelig art.
Pavillonen
Mit tredje ønske er i virkeligheden særdeles enkelt og ligetil. Jeg ønsker mig nogle træningsstativer. Stativer til træningsøvelser for arme, ryg, mave og ben. Installationerne findes for så vidt allerede som legestativer for de mindre børne, men dimensioneringen gør dem uanvendelige for andre.
Fitnesscentrene ville blive tømt for almindelige motionister, hvis folk var opmærksomme på, hvor effektivt man kan styrketræne med kroppen som modvægt. Men mulighederne findes kun få steder i bybilledet.
Nu skal man jo afstemme sine juleønsker efter de eksisterende budgetter, men ideelt set ville et par af de træningspavilloner, som Lokale og Anlægsfonden i sin tid udarbejdede i samarbejde med arkitekten Hans Lyngsgaard, være en fin løsning. De kan udstyres med de rette udvalg af træningselementer. Deres smukke design ville pynte i gårdmiljøet og kontrastere skraldespande og cykelskure.
Hverdagsmotion lige uden for døren
Jeg kigger atter ud ad vinduet og noterer mig igen det stillestående og inaktive liv i gårdmiljøet – bortset fra de mindre børns leg. Men en ting er, at gården fuldstændig mangler tilskyndelser til aktiv udfoldelse. En anden er, om jeg i virkeligheden nærer en urealistisk forestilling om, at beboerne i de omkransende ejendomme faktisk vil føle sig frie og ugenerte nok til at indtage gårdrummet som en kærkommen lege- og træningsplads?
Jeg tror på det. I det halve år med total nedlukning under corona-epidemien, hvor idrætsanlæg og fitnesscentre var stængte, viste der sig et sælsomt syn. Gården forvandledes til et aktivt trænings- og legemiljø. Beboerne slæbte håndvægte og andre træningsredskaber udendørs, havde gang i yogamåtterne, dyrkede gymnastik i småhold og svingede ketcherne. Masser af uventet aktivitet.
Hvis mine juleønsker om muren, estraden og pavillonen bliver opfyldt vil invitationen og tilskyndelsen være åbenlys.
Hverdagsmotion som en reel, ukompliceret og gratis mulighed – lige uden for døren.
.
Illustration: Torben Ulrich: marks of play, re-marks on being 8
.
Artiklen har været bragt på Idrætsmonitor den 20. december 2023.