Poesi

Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

Kuglen

af Klaus Rifbjerg

 

 

Den var ikke rund

Jeg ved ikke hvad den var

Men rund var den ikke.

Alligevel kaldte vi den kuglen.

 

Det var en kammerat

Der havde den

Og så snart isen og sneen smeltede

Kom den frem.

 

Vi gik langs tjørnehækken

Og Herman havde kuglen under armen

Den lå trygt i krumningen

Skæv og bulet som den var.

 

I den rå blæst var målene stillet op.

Det var i marts og der var krig.

Forår. Fodbold. Drenge.

Så fik kuglen det første los

 

Sejlede søsyg op i det grå

Kom ned og blev forfulgt.

Her! Her! råbte hver og én

Og håbede at få det næste spark

 

Håbede at få den ind

At lave mål at være med

At være én og alle drenge samtidig.

At være bedst!

 

Så gik der hul på bylden

Bolden kuglen

En blære, lyserød, var groet frem

imellem syningerne

 

Og modet sank

For hvis den sprak var alt forbi

Det sidste håb en lap

Imellem seksten andre.

 

Der var dømt straffespark og det gik ind

Men lortet holdt.

Og der er gamle slanger nok

Og tusind lapper

 

Og tusind knæ og tusind drenge

Der spiller fodbold

Med los til hvad som helst

Som dengang for længe, længe siden.

 

 


Elegy for Peter Norman

af Josh Healey

two fists
attacked the atmosphere
of Olympic Stadium
Mexico City, 1968

Tommie Smith and John Carlos
took gold and bronze
then took Black Power
center stage

that image
tacked on my bedroom wall
centered on the two men
about to receive more hate mail
than Hank Aaron and Muhammad Ali combined

you, Pete,
i barely noticed

every now and then
looked over at the silver stand and wondered
Who’s the white dude?

there you stood
hands relaxed at your sides
back standing solid
eyes straight ahead
like you knew the real prize
wasn’t hanging around your neck

i look closer
see it now:
a small patch on your chest

right before the pedestal
Tommie and John told you what to expect
you asked how you could help
and they gave you the patch:
Olympic Project for Human Rights

shit, Pete!
you had their back

two black men
fighting white
Nixon, white
CoIntelPro, white
South Africa
and you, white
dude, supported black
self-determination

only to be black-
listed back home
in Australia, blacked
out of record books
and our civil rights stories

you were not the focus
of the event, or the photo,
nor should you be
but your name deserves tribute

John Brown
Schwerner and Goodman
a short list of white folks
who gave more
than moral support
and a check in the mail

after you died last week
a new picture showed
Tommie and John
arms raised high again
carrying your coffin
mourning a fallen comrade

it was more
than just the patch

over and over again, Pete,
you threw your white fist at the sky
giving black hands a chance to rest
if only for a moment

 


 

De spiller bold på vejen

af Morten Nielsen

 

Luften er juniagtig og klar og øm,

Og den flyvende Bold springer op

mod din Kjoles Søm

og du kaster igen, og jeg hører et Boldtræ slaa –

Og henover Hækken er Himlen uendelig blaa.

 

Du kaster igen. Og du bøjer dig lidt i dit Kast.

En Ilning gaar gennem din Skulder og nagler dig fast

Til en skjult Aabenbaring. Jeg staar

 og ved mere end du.

 

Den blideste Rytme i Verden,

den rammer dig nu.

 

Har jeg selv været vendt imod andet i aarevis,

har jeg handlet med dyrere Ting,

jeg har givet til Pris,

og er jeg en Dreng på tolv eller enogtyve?

– – Sommeren kommer, og Bolden

skal flyve og flyve – –

 


Håndbold

af Klaus Rifbjerg

 

Imperatorindtog i Rom

gå hjem og vug!

Hvad er det mod et par gummiskos

overbevisende snirf, snirf mod asfalten

når man løber mod midterlinjen

efter et mål i håndbold?

 

Koncentrationen dirrer i os

når vi tværer boldens lille elastiske ost

mod målet og væggen.

 

Verden så aldrig så dekadente åsyn

som hos os fjortenårige

der har tømt håndboldspillets

berusende Creme de Menthe,

vi blævrer af stolthed over talentet

og klapper de uformående

med ulidelig tolerance

på deres hjælpeløse skuldre.

 

Gokåndens apoteose

dommeren med lapset sølvfløjte

og en hjerne som fugtige springmadrasser

uddeler med maritime armbevægelser

sine ordrer

og vi tuder næsten af fair play

og sportmanship over

vores modstandere.

 

Sportsånden rider i blazer og grå flannels

på vore svedige nakker

spidsalbuede mandsrekrutter som vi er,

der venter på den senere voksentjenstes

endnu mere groteske latterliggørelse.

Good Luck!

 


 

Under træning spillede jeg

af Jørgen Leth

 

Under træning

spillede jeg den sæson lige op

med e p, men

kun under træning

det var svimlende

 

Jeg havde en dag

sat mig på hans forhånd

kvæstet den

han kunne pludselig ikke

drive mig væk fra bordet

han kunne pludselig ikke

gøre noget som var mig fremmed

jeg vendte hans forhånd

mod ham selv, det

kom han ikke over

 

Fra den dag

var han en mærket mand

jo mere han forcerede

jo mere fjedrende og bidende

blev mine returneringer

uden at vide hvorfor følte jeg

at jeg kendte alle hans slag

hårdheden, vinklerne

og navnlig de blottelser

som fulgte med, de bløde steder

bag den hårde overflade

jeg spillede ham hele tiden rigtigt

uden at vide hvordan,

jeg kunne ikke begå fejl,

det var svimlende

 

Under træning

oplevede jeg den sæson

spillet åbne sig

som en stor sammenhængende drøm

med svimlende muligheder, men

kun under træning,

det var svimlende.

 


 

Fjerboldtspillet

af Emil Aarestrup

 

Fjerboldten klang i Salen.

Veninden, smidigbøiet,

Jog den i dristig Bue,

Og fulgte den med Øiet.

 

Men sine brune Øine,

Hvor fyrigt end de hæves,

Og sine hvide Arme

Anstrængte hun forgjæves.

 

Du jog den ei tilbage.

Du fulgte Boldten ikke,

Den lette, purpurrunde,

Med agtpaagivne Blikke.

 

Et andet Maal i Sigte,

Du brugte andre Vaaben –

Du skottede til Siden,

Hvor Vinduet stod aaben.

 

Jeg stod paa Torvet — Himmel!

Hvor Øieblik kan nyttes!

Dit Blik og mit — hvor hastigt,

Hvor lykkeligt de mødtes!

 

Print Friendly, PDF & Email
Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmail