.
Af Claus Bøje
.
Måske har du oplevet det?
Du er kommet kørende gennem byen i det råkolde og sure vintermørke – og pludselig dukker den op. Som en lysende kontrast af sprudlende liv ligger den kunstfrosne skøjtebane på en af byens pladser.
Et forunderligt syn midt i den vintertomme trøstesløse by. En åben, lysende legeplads for alle aldersgrupper og alle former for motorisk formåen. Så tiltrækkende, at man i weekenderne dårligt kan få plads på isen, fordi den er tætpakket med entusiastiske skøjteløbere. Børn, forældre og bedsteforældre, kammerater og naboer – et bredt udsnit af lokalsamfundets beboere.
Livet omkring de kunstfrosne baner er lige så indbydende som udfoldelserne på isen. Familier og venner er ivrigt i vekselvirkning med dem, der er på isen. Der drikkes kakao, hygges og snakkes.
De kunstfrosne skøjtebaner aktiverer byrummet midt i vintermørket. Banerne ligger som lysende, tillokkende mødesteder. De lave bander omkring isen – modsat skøjtehallernes ishockeybander – skaber fornemmelsen af åbenhed og sammenhæng med omgivelserne. Man er udendørs. Og utroligt nok har kommunerne besluttet, at banerne er et frit tilgængeligt gode. Man tager skøjterne på nakken og går hen og kaster sig ud i mestringen af balancen på skøjterne. Økonomiske forhindringer eksisterer ikke, hvis man har sine egne skøjter. Der er ingen sociale begrænsninger, man kan hænge ud hele dagen – og møde sit lokalsamfund.
Lokalsamfundet på Vesterbro i København havde glædet sig til åbningen af den kunstfrosne skøjtebane i Enghaveparken den 1. december. Men Københavns Kommune har truffet en fuldstændig ubegribelig beslutning. For fire år siden anlagde man en kunstfrossen bane for et tocifret millionbeløb. Nu beslutter Kultur- og Fritidsudvalget, at den ikke skal åbne den kommende vinter. Argumentation: Kommunen kan spare et elforbrug svarende til 1 mio. kroner og samtidig reducere CO2-udledningen tilsvarende.
Ikke alene er beslutningen ubegribelig. Den er også ude af proportion med erklæringerne i den politiske debat om befolkningens velfærd og sundhed. Man opfordrer til fysisk aktivitet, man fortvivles over børnenes indeliv ved skærmen, man bekymres over unges mangel på trivsel, man efterlyser incitamenter til lokale fællesskaber, og man beklager manglen på lokale idrætsanlæg. Her ligger København helt i bunden blandt danske kommuner.
Tilmed forekommer beslutningen næsten grotesk. Mens kommunen sparer lidt over en mio. kroner på lukningen af skøjtebanen, bevilger den 75 mio. kroner i forsøget på at tiltrække VM eller et World Tour i cykelløb til København. Ikke alene er forskellen i størrelsesordenen af bevillingerne til at få øje på, CO2-udledningen ved et VM-løb i form af turisme og hele skalaen af arrangementsforanstaltninger er eksorbitant høje i forhold til udledningen i forbindelse med skøjtebanen i Enghaveparken.
Politikere, der træffer den slags beslutninger, aner ikke hvor megen aktivitet og glæde, de kunstfrosne skøjtebaner skaber for tusindvis af mennesker i de sure vintermåneder.
.
Illustration: Max Klinger: Paraphrase über den Fund eines Handschuhs
.
Artiklen har været bragt på Idrætsmonitor den 1. december 2023.
.