Det er »torskedumt« af sejlunionen at forsømme flertallet af sine medlemmer

Facebooktwitterlinkedinmail

Sejlsæsonen står for døren, og i disse uger klargøres bådene. Nogle er toptrimmede og klar til de kommende kapsejladser nationalt og internationalt, men langt de fleste bliver gjort klar til ture i ferier og weekender med familie og venner – og måske en aftenkapsejlads i ny og næ i den lokale sejlklub.

Dansk Sejlunion har hidtil formået at gøre det, som de fleste andre specialforbund ikke er lykkedes med. De har organiseret de mange ’motionister’, som bare ønsker at dyrke deres idræt sammen med familie og venner, når der er tid og lejlighed.

Motionsløbere, motionscyklister, kajakroere, stand-up-padlere og mange andre motionister dyrker deres idræt uden for foreningernes traditionelle rammer. Men i Dansk Sejlunion har man præsteret det mesterstykke at organisere de mange voksne sejlere, som alene sejler for at opleve vind, hav og den fine atmosfære i havnene.

Tursejlads og kapsejlads er ikke modsætninger. Men de to sejladsformer bygger på forskellige kvaliteter. I kapsejladsen dyrkes dramaet og konkurrencen – grænserne afprøves. I tursejladsen søges samspillet med naturen og det sociale fællesskab – afspænding og fordybelse hersker. Dansk Sejlunion rummer både sejlads som sport og sejlads som friluftsliv, og det giver nogle udviklingsmuligheder, som de fleste andre specialforbund ikke har.

..

Udelukkende fokus på eliten

Spørgsmålet er, om unionen udnytter disse muligheder?

Det korte svar er nej.

Der findes – mig bekendt – ingen opgørelser over, hvor mange af Dansk Sejlunions medlemmer der primært er tursejlere. Men det vil næppe være forkert at anslå, at langt over halvdelen – måske op mod tre fjerdedele – af medlemmerne ikke deltager i de sportslige aktiviteter, eller kun gør det i meget begrænset omfang.

Men unionens aktiviteter er i realiteten udelukkende fokuseret på kapsejlads på eliteniveau. Kigger man på det seneste regnskab, finder man langt nede i noterne en lille post, der hedder ’tursejlads’, hvor unionen i 2021 anvendte 270.000 kroner, hvilket svarer til mindre end én procent af de samlede udgifter.

I årsberetningen er det anført, at der i 2021 var afsat midler til ansættelse af en tursejladskonsulent. Stillingen var slået op, og en håndfuld kandidater blev indkaldt til samtale, men: »Desværre førte det ikke til nogen ansættelse, og indsatsen har derfor ligget stille siden. Dels på grund af travlhed med andre dagsordner i sekretariatet, og dels fordi vi besluttede at blive bedre afklaret om, hvordan Dansk Sejlunion og klubberne bedst kan skabe mere værdi for denne målgruppe,« lyder det.

Mere nølende kan det næsten ikke blive. Til sammenligning har unionen ansat 12 personer til at varetage landshold og talentudvikling!

..

Måske søger motionisterne nye veje

Som alle andre udendørs idrætsaktiviteter oplevede Dansk Sejlunion en medlemstilvækst under coronaperioden – trods en ’nedlukning af sejlsporten’, som formanden konstaterer i årsberetningen. Men formentlig er sagen netop, at de nye sejlere ikke søgte sejlsporten, men friluftslivet på vandet i bred forstand.

Hvis ikke Dansk Sejlunion snart erkender, at den må prioritere en indsats for tursejlerne, vil unionen ende i samme situation som mange andre specialforbund i DIF. Motionisterne finder ud af, at de sagtens kan klare sig uden unionen.

Ja, måske kan de ligefrem få mere ud af at melde sig ind i Danske Tursejlere, som er en forholdsvis ny organisation, der har oplevet en langt større medlemsvækst end Dansk Sejlunion de senere år.

Der er derfor alle mulige gode grunde til at prioritere tursejlerne i Dansk Sejlunion. At unionen ikke gør det, er både torskedumt og uforklarligt.

Publiceret på Idrætsmonitor den 3. maj 2022

Illustration: Wassily Kandinsky: Komposition, 1930

Print Friendly, PDF & Email
Facebooktwitterlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.