Dansk Idrætspolitik

Umberto Boccioni : Cykelrytterens dynamik.

Tag ikke fejl. Hvis Tour de France kommer til Danmark, vil jeg sikkert stå langs ruten og juble. For cykelsportsentusiaster er Tour’en højdepunktet og at opleve stemningen vil være en oplevelse ud over det sædvanlige.

Også sportsjournalisterne har svært ved at styre deres glæde. Den kritiske distance er åbenlyst erstattet af forhåbningsfuld begejstring, når de dækker Prudhommes frokost med statsministeren og kronprinsen.

At kronprinsen lader sig bruge i dén sammenhæng, kan efterhånden ikke undre. Men det er ikke hver dag en dansk statsminister involverer sig i en idrætspolitisk satsning og endda gør det med så stor styrke. Faktisk kan jeg ikke erindre noget tilsvarende. Der må være noget helt særligt på spil.

Nøgternt set er det bare svært at få øje på. Forsøger man at hæve sig lidt over de personlige præferencer, vil man hurtigt opdage det meningsløse i projektet.

Som hovedargument for bestræbelsen anføres det, at man ønsker at “styrke linket mellem hverdagscyklisme og topcykling”. Hvori dette link skulle bestå, er lidt uklart. Men der kan næsten kun være tale om den velkendte myte om, at elite skaber bredde. At Froomes tilstedeværelse på de danske landeveje skulle få flere til at cykle på arbejde, er dog lidt for fantasifuldt.

Myten er et falsum, som gang på gang er manet i jorden af både ministerielle betænkninger og videnskabelige udredninger. Mest systematisk af Rasmus Storm fra Idrættens Analyseinstitut, som flere gange har tilbagevist myten. Han har både gennemtrawlet alle internationale studier om spørgsmålet og selv gennemført en række undersøgelser. Han kan klart konkludere, at ”… eliten i stor udstrækning er frakoblet bredden i den forstand, at førstnævnte ikke øver nogen systematisk indflydelse på breddedeltagelsesniveauet generelt.” (se her)

Ikke desto mindre er det næsten altid det argument, der fremføres, når politikere skal legitimere anvendelsen af mange mio. kr. på at skabe en stor sportsbegivenhed. I forbindelse med OL i London 2012 forsøgte man undtagelsesvist også at iværksætte nogle opfølgende initiatver der rent faktisk skulle kapitalisere den megen opmærksomhed til øget aktivitet. Men da først omkostningerne begynde at løbe løbsk, var disse initiativer noget af det første, der blev skåret væk.

Et andet argument, der som regel fremsættes med mange tal og prognoser, er turismeargumentet. En begivenhed som f.eks. Tour de France vil skabe stor turismeomsætning i forbindelse med arrangementet og gøre Danmark kendt rundt om i verden – underforstået tiltrække endnu flere turister – hævdes det. Også det argument har svært ved at stå for en nærmere undersøgelse. Adskillelige videnskabelige studier har påvist, at de samlede turistindtægter meget sjældent overstiger de samlede udgifter forbundet med at afholde arrangementet, og flere peger på, at investeringer i andre typer af arrangementer i mange tilfælde kunne skabe større indtægter end sportsarrangementer.

Bag initiativet står regeringen, turistorganisationer og en række kommuner. Men bemærkelsesværdigt nok er hverken Danmarks Idrætsforbund (DIF) eller Danmarks Cykle Union (DCU) med i kredsen af initiativtagere. Initiativet har nemlig ingen idrætspolitisk betydning.

Læg dertil at ASO, som står bag cykelløbet, er en helt privat virksomhed, der først og fremmest skal tjene penge. Ikke fordi det i sig selv er illegitimt. Men ASO er på ingen måde en del af idrætsbevægelsen baseret på det frivillige foreningsliv og demokrati. ASO og Prudhomme kan sammenlignes med Sauerland i professionel boksning eller Ecclestone i Formel 1. Det er først og fremmest forretning.

Det foreløbige budget opererer med udgifter på 90 mio. kr. Men det holder næppe, og budgettet omfatter kun de registrérbare udgifter forbundet med begivenheden. Oveni kommer udgifter til politi, tilpasning af veje, forskønnelse af omgivelser m.v. Arrangørerne møder helt sikkert også op med en liste over dispensationer og privilegier, som langt overgår de største popstjerners krav til backstage behandling. Det kan dreje sig om undtagelser fra regler om indrejse, told, moms, skat, trafik og særlig forplejning.

Mødet mellem statsministeren og Prudhomme finder sted samtidig med Folketingets behandling af en ny udlodningslov. Bag den har ligget lange og hårde forhandlinger om fordelingen af midlerne. I det lys er det påfaldende, at regeringen uden videre kan fremtrylle et trecifret millionbeløb til Tour de France. Man skulle mene, at andre idrætspolitiske initiativer er mere påtrængende. Skal man argumentere for initiativet, kan man holde sig til argumentet om at holde en fest. For det er det selvfølgelig. En fest for cykelentusiaster. Og det skal der også være plads til. Men ud fra en overordnet idrætspolitisk betragtning kan det være svært at se betydningen.