Et intenst idrætspolitisk drama har udfoldet sig de sidste par år – et drama, som måske er tæt på at finde sin afslutning. Men det er også et drama, som er foregået helt uden for offentlighedens søgelys. Det er et politisk spil om 1,8 mia. kr., og som altid i politiske spil er der vindere og tabere.
Aktørerne i spillet har været de to store idrætsorganisationer DIF og DGI bakket op af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Danske Handicaporganisationer (DH) samt Finansministeriet, Skatteministeriet, Kulturministeriet og en lille håndfuld folketingsmedlemmer. Og i kulissen spøger et brev fra statsministeren. Endnu længere ude i kulissen har trafikministeren og klimaministeren også forsøgt at få en rolle.
Spillet har drejet sig om overskuddet fra Danske Spil, som tilfalder en lang række såkaldt almennyttige formål. Langt størstedelen af overskuddet tilfalder idrætten – og langt størstedelen heraf tilfalder de to store idrætsorganisationer DIF og DGI. Men også de statslige institutioner Team Danmark, Anti Doping Danmark, Lokale & Anlægsfonden, Sport Event Danmark m.fl. lever af disse midler. Det samme gør en lang række andre frivillige organisationer samt pulje- og projektmidler i flere ministerier.
I 2010 gennemførte Folketinget en omfattende revision af spillelovgivningen. Spil på sportskampe m.v. blev liberaliseret, og de almennyttige formål skulle alene finansieres ved overskuddet på lotto m.v. Danske Spil kunne opretholde monopolet på at udbyde lotto, mens selskabet måtte udbyde spil på sportskampe på linje med andre spiludbydere, der kunne få licens.
Revisionen blev gennemført med opbakning fra alle daværende overskudsmodtagere. Men de fik indføjet en lille klausul i lovforslagets bemærkninger – nemlig at modellen skulle evalueres inden 2015. I forbindelse med Folketingets behandling blev det fra stort set alle sider tilkendegivet, at overskudsmodtagerne skulle opretholde det daværende tilskudsniveau.
Det viste sig hurtigt, både at tilskudsniveauet faldt, fordi danskernes lyst til at spille lotto falder, og at det skulle blive svært at holde løfterne om det uændrede tilskudsniveau på grund af det stigende pres på de offentlige finanser. Derfor har lysten hos politikerne til at løse problemet med de faldende lottemidler heller ikke været påtrængende.
I mellemtiden var det dog lykkedes at gennemføre en omfordeling af de eksisterende lottomidler i forbindelse med en såkaldt stemmeaftale – et politisk forlig – på baggrund af en større udredning af idrættens økonomi og struktur. Den største ”omfordeling” i den forbindelse var en markant reduktion i tilskuddet til trav og galop. Sektoren omfatter ifølge egne opgørelser ca. 400 personer, og de har modtaget 90-100 mio. kr. årligt til deres hobbyvirksomhed hovedsagligt i form af præmiepenge. Omfordelingen vakte voldsomme protester, og i Folketinget fik de 400 personer et par varme fortalere i den senere trafikminister og den senere klimaminister. De to har angiveligt flere gange siden forsøgt at bringe hestene i spil igen i forbindelse med forhandlingerne om den nye udlodningsmodel.
Embedsmænd fra Finansministeriet, Skatteministeriet og Kulturministeriet gennemførte så i løbet af den forgangne vinter langt om længe den lovede evaluering. Den viste, hvad alle godt viste i forvejen, at udlodningen er faldet siden lovens ikrafttræden i 2013.
I parentes bemærket skal det nævnes, at Finansministeriet rent faktisk forsøgte at fordreje konklusionen. Ved at bruge et andet udgangsår som år 0 – nemlig 2007 – kunne tallene vise, at udlodningsbeløbet var steget. Men da 2013 var det første år, den nye udlodningslov havde haft virkning fra, gav det ikke mening at påstå andet. Måske skræmte sporene fra Landbrugspakkens beregninger også, og finansministeriet trak hurtigt følehornene til sig igen.
Den tekniske evaluering bibragte derfor ikke afgørende nyt, og de politiske positioner var da også for længst kørt i stilling.
På vegne af alle overskudsmodtagere fremførte DIF, DGI, DUF og DH kravet om en genetablering af tilskudsniveauet fra 2013 – fremskrevet med pristalsreguleringen. Og de fire organisationer har de sidste par år gennemført et intenst lobbyarbejde over for en række folketingsmedlemmer og de relevante ministerier.
Finansministeriet mente, at overskudsmodtagerne måtte bære samme byrder som alle andre modtagere af offentlige tilskud i form af besparelser og effektiviseringer. Hvorfor skal lige præcis modtagerne af overskuddet fra Danske Spil undtages – spurgte man i Finansministeriet. Ingen kunne rigtigt give et fyldestgørende svar. Men her er det, at brevet fra statsministeren kommer ind i billedet. I valgkampen forud for Folketingsvalget i 2015 – og før han blev statsminister – havde han som svar på en henvendelse fra DIF, DGI, DUF og DH til alle politiske ledere lovet, at udlodningen til de frivillige organisationer skulle genoprettes. Da Finansministeriet fik henledt opmærksomheden på dette brev, holdt de op med at spørge.
Med sin baggrund i det politiske ungdomsarbejde har skatteministeren en særlig veneration for det frivillige foreningsarbejde. Han har derfor gennem hele forløbet forsvaret det såkaldte Foreningsdanmark, dvs. de organisationer, der repræsenterer det frivillige foreningsliv. De statslige institutioner og de mange projekt- og puljemidler har til gengæld ikke haft hans store bevågenhed.
Kulturministeren blev først sent opmærksom på udfordringen. Men da han endelig kom på banen, var det først og fremmest med fokus på ministeriets egne midler. Ministeriet modtager hvert år ca. 260 mio. kr. af lottomidlerne, som anvendes til en lang række kulturelle formål. Det er en pengekasse, som alle andre ministerier misunder Kulturministeriet, fordi den anvendes til formål uden om de besværlige finanslovsforhandlinger. Det er en pengekasse, en minister kan føre kulturpolitik med.
Der var således lagt op til et internt rivegilde i regeringen med ret forskellige positioner. De idrætspolitiske ordførere i blå blok havde alle haft besøg af DIF, DGI, DUF og DH indtil flere gange. Både Brian Mikkelsen og Leif Mikkelsen forsøgte ved flere lejligheder at bringe sagen op i forhold til regeringen. De er begge kendt som varme fortalere for idrættens organisationer.
Da regeringen endelig kom med et udspil lige før sommerferien, var det et forslag der først og fremmest tilgodeså de frivillige organisationer. Overskudsmodtagerne blev inddelt i tre kategorier. De frivillige organisationer blev placeret i første kategori. Her sker der en fuld genopretning til niveauet fra 2013 og organisationerne sikres fremover et pristalsreguleret beløb med dette udgangspunkt. En privilegeret og eneståede position må man sige. Anden kategori rummer de statslige institutioner. De må ”nøjes” med at fastholde det aktuelle udlodningsniveau. Alle projekt- og puljemidler i Kulturministeriet, Socialministeriet, Miljøministeriet m.v. placeres i den sidste kategori og må nøjes med, hvad der bliver til rest så at sige.
Forslaget splitter overskudsmodtagerne. De frivillige organisationer kan være (mere end) tilfredse. De statslige institutioner mister lidt, men det er måske til at leve med. Taberen er de mange projekt- og puljemidler, og når modtagerne af dem opdager, hvad der er på færde, vil der nok rejse sig et ramaskrig. Når sagen bliver ved med at trække ud, skyldes det formentlig, at kulturministeren på ingen måde er tilfreds, og at stærke kræfter også forsøger at tilgodese både Team Danmark, Anti Doping Danmark og Sport Event Danmark. De stærke kræfter omfatter f.eks. venstreborgmesteren fra Herning, som er formand for Sport Event Danmark og overborgmesteren fra København, som er formand for Team Danmark.
I det store spil om finanslov og 2025-planen er spillet om udlodningsloven måske en perifer detalje – og rent faktisk har de intensive forhandlinger på netop de to områder (endnu en gang) forsinket forhandlingerne om udlodningsloven. Men i en kulturpolitisk sammenhæng er politiske forhandlinger om 1,8 mia. kr. og fordelingen heraf en stor sag. Det er et stort beløb, det berører mange mennesker, og det sætter rammen for den idrætspolitiske udvikling mange år frem.
(Publiceret i Politiken den 21. november 2016 – kan ses her)