Stadig i spil

Af Claus Bøje

…. Og sådan forløber det – videre og videre. Før eller senere fører det til en situation, hvor vi svinder ind til det rene ingenting med den undtagelse, at alt det, som er dit værk, på en måde stadig er til stede – stadig i spil.

Citatet er indgangsbønnen til Torben Ulrichs seneste bog, Still in Play, som han nåede at færdiggøre, før han døde kort før jul, 95 år gammel. Kroppen svinder så ubarmhjertigt ind, men sindet står stadig klart, årvågent, nysgerrigt.

Torben er i allerhøjeste grad til stede i dette 300 siders pragtværk med billeder (balligraphies), digte (songlines) og essayistik. Han er uopholdeligt på jagt efter en dybere indsigt i idrætten som model for en forståelse af livet.

’When the ball comes’ er for ham det konstant tilbagevendende øjeblik, hvor mulighederne åbner sig – eller indsnævres. Dette nu, hvor han tager stilling til, om han vil udforske idrættens mange kvaliteter i kampen, legen og dansen eller udelukkende fokusere på den smalle vinder/taberkode. Nuet, hvor boldens ankomst i videste forstand bliver invitationen til refleksioner over tilværelsens rigdom af muligheder.

Torbens tekster om idrætten som grundlag for en dybere indsigt i livet er ganske enkelt enestående, men også vanskeligt forståelige. Han insisterer på at opløse den tvedelte vinder/taber kode og i stedet analysere idrætten ud fra en række femfoldige modeller.

’Hvordan skære den på en anden måde, end den tvedelte, der næsten altid begynder som eller ender med at blive sat som en modsætten?’ – spørger han og svarer: ’Måske med den fem-foldighed: går, foregår, forgår, (gen)opstår, og det femte som deres samhørighed, helheden, processen, en dynamik, uophørlig, som et hjul, det cirkulære, et fartøj.

Spillet, spillet selv som den femfolden, det samhør, der undgår resultatet. Som ikke dukker sig for det tabte, det vundne, dagens nyheder. Men som heller ikke lukker sig omkring det skete, det seneste tal, med et udråbstegn.’

Torbens syn på idrættens muligheder som livsforståelse er dybt forankret i europæisk filosofi, indisk poesi og fremfor alt i tibetansk buddhisme. Ved at opløse sportsverdenens binære tænkemåde og erstatte den med vilkår, hvor modspil bliver til samspil, hvor modstandere bliver til ’medspillere’, åbner banen sig for i omfattende forstand at spille dialogisk bold.

Torbens livsværk, som det afrundes i Still in Play, lader sig ikke meningsfuldt anmelde inden for rammerne af spaltepladsen i Idrætsmonitor. Dertil er det for omfattende, kompliceret og radikalt. Men måske kan man oversætte og forenkle Torbens (idrætspolitiske) indsats ved at forsøge at sætte ham på ’hans eget skema’.

Som nævnt var Torben dybt optaget af konfrontationen med det moment, hvor bolden kommer – when the ball comes – situationen foldet ud, iagttaget og analyseret som anledning til eksistentielle overvejelser. Bolden som metafor for den samlede situation, som den udfolder sig: spillerne, banen, omgivelserne, hele verden, alt. Med udgangspunkt i hans meditationspraksis som buddhist fokuserer han på nærværet i idrætssituationen som forudsætning for at skabe den balance, som åbner sindet og kroppen for de valgmuligheder, som foreligger. En balance, som bygger på bevidstheden om åndedrættets og tyngdens (groundingens) betydning.

En østlig inspireret tilgang.

Torben så den ’vestlige’ tilgang til idrætten som en indsnævring.

Defineret af en rammesat handling – idrætsudfoldelsens resultatorienterede perspektiver det flow, som er en forudsætning for handlingen, begrænset af en rationel effektivitet i forhold til vinder/taber situationen og dermed indsnævrende for rigdommen i udfoldelsesmulighederne. Bevægelse og strategi forarmet af resultatorienteringens dominans.

Dialogen mellem den vestlige (den højre cirkel) og østlige indfaldsvinkel (den venstre) skabes, når balancen bliver afsæt for det flow – den koncentrerede tilstand af opslugthed i forbindelse med udfoldelsen – som iværksætter handlingen. Men dialogen kræver en impuls, altså en tilskyndelse til handlingen, og den kræver energi til fremdriften. Hermed bliver den midterste cirkel forbindelseslinjen til den stadige dialog mellem nærvær og handling.

Skemaet angiver nogle komponenter til den forbindelse mellem nærvær og handling, han insisterede på. Han opfordrede til en vekselvirkning, hvor nærværet – når bolden kommer – inspirerer til omfattende eksistentielle og idrætspolitiske overvejelser med konsekvenser for handlingen. Og omvendt selvfølgelig. Torbens pointe var, at denne kontinuerlige vekselvirkning mellem nærvær og handling er den afgørende forudsætning for udfoldelsen af rigdommen i idrættens kulturelle betydning.

Still in Play præsenterer et væld af Torbens action-paintede billeder, hans smukke, originale songlines og hans i – lange stræk – svært tilgængelige tekst. Lars Movin er den uhyre kompetente redaktør af bogen og forfatter til en omfattende beskrivelse af Torbens livsværk. Hvilket privilegium at være i hænderne på en så begavet og grundig formidler.

.

Publiceret på Idrætsmonitor den 14. maj 2024

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.