.
Af Claus Bøje
.
”Vi har en ambition om at få skabt nogle gode, tidssvarende idrætsfaciliteter, som understøtter sundhed, trivsel og fællesskab i aldre”, udtalte Gladsaxes borgmester for nylig til Idrætsmonitor – fotograferet med en spade i hånden, parat til første spadestik til en ny skøjtehal.
Projektet, som beløber sig til 82 mio. kr., kommer også til at rumme kiosk, fælles klublokale, fitnessrum til skøjteforeningerne, lounge, kontor og forskellige personalerum, depoter, rengørings- og toiletfaciliteter og i alt 11 omklædningsrum.
”Jeg håber, at både foreninger og borgere bliver glade for den”, udtrykker borgmesteren.
Det er klart, kunne man tilføje – ellers skulle pokker da investere mere end 80 mio. kr. i projektet. Men hendes distinktion mellem foreninger og borgere er mere interessant end den måske umiddelbart syner.
Selvfølgelig er foreningerne – og deres medlemmer – glade. En skøjtehal bygges med henblik på den lokale ishockeyklubs og skøjteløberforenings udfoldelse. Først og fremmest til ishockeyklubben, som ikke alene sidder på hovedparten af ugens haltimer, men også på de bedste.
’Borgerne’ derimod, som formentlig er borgmesterens udtryk for de offentlige brugere, er næppe så begejstrede. De er generelt ’pariaer’ i skøjtehallernes aktivitetsudbud. De får 3-4 timer midt på ugens hverdage – dvs. i skoletiden – diskoaftener fredag og lørdag og de ledige timer i weekenden, som foreningerne ikke skal bruge til kampe og stævner, eller som ikke udlejes til privatarrangementer. Tilmed bliver borgerne først lukket ind i skøjtehallerne efter 1. oktober på trods af, at isen er klar det meste af året.
Der findes et alternativ til skøjtehallen, som ville have været en gave til Gladsaxeborgernes skøjtelyst og vinterudfoldelse: Den åbne, kunstfrosne skøjtebane, som kan anlægges et hvilket som helst sted i byen, hvor der er et torv, en større parkeringsplads eller en park.
Gladsaxe Kommune ville kunne anlægge mindst 10 kunstfrosne, udendørs skøjtebaner for samme pris som den kommende skøjtehal. Og driftsomkostningerne er kun en brøkdel af skøjtehallens udgifter til bemanding, vedligeholdelse og frysning. De årlige driftsomkostninger til en udendørs skøjtebane – åbningstid fra december til marts – udgør mellem en halv og en hel million kroner (estimeret på grundlag af ’normale’ energipriser).
Men hvorfor opstille denne modsætning – hvad er det, de udendørs skøjtebaner kan?
Enhver, der har passeret en af de kunstfrosne baner i mit nabolag her i København, har oplevet et forunderligt syn midt i vinterens trøstesløse mørke – en åben, lysende legeplads for alle aldersgrupper og enhver motorisk formåen. Skøjtebanerne i Enghaveparken og på Frederiksberg Runddel er tilløbsstykker mindst 12-14 timer i døgnet. De er så tiltrækkende, at man i weekenderne dårligt kan få plads på isen, fordi den er så tætpakket med entusiastiske skøjteløbere. Hundredvis på et areal på 1.000 m2. Børn, forældre og bedsteforældre – kammerater, naboer og et bredt udsnit af lokalsamfundets beboere. Erfaringerne fra Frederiksberg siger, at der på vinterdage med frost og sol kommer op mod 800 besøgende om dagen.
Livet omkring de kunstfrosne baner er lige så indbydende som udfoldelserne på isen. Forældre, bedsteforældre og venner er ivrigt i vekselvirkning med dem, der er på isen. Der drikkes kakao, hygges og snakkes. Skøjtebanerne lokker et udendørs folkeliv frem i vintermørket, som ellers kun de sjældne dage med sne kan matche. Banerne ligger som fristende, lysende mødesteder. De lave bander omkring isen – modsat skøjtehallernes ishockeybander – skaber fornemmelsen af åbenhed og sammenhæng med omgivelserne. Man er udendørs. Og utroligt nok har kommunerne besluttet, at banerne er et frit tilgængeligt gode. Man tager skøjterne på nakken og går ned og kaster sig ud i mestringen af balancen på skøjterne. Økonomiske forhindringer eksisterer ikke, hvis man har sine egne skøjter. Der er ingen sociale begrænsninger, og man kan hænge ud hele dagen – og dyrke sit lokalsamfund.
Gladsaxe Kommunes valg af en skøjtehal primært til ishockey i stedet for åbne baner til lokalsamfundets frie udfoldelse er udtryk for et forældet og snævert idrætssyn hos lokalpolitikerne.
.
Publiceret i redigeret form på Idrætsmonitor den 9. november 2022.
.
Illustration: Pieter Bruegel den ældre: Vinterlandskab med skøjteløbere.
.
