Voluminøs pengetank og kolossal administration

..

..

Hvis DBU var en privat virksomhed, kunne man forstå den jubel, organisationen lagde for dagen ved offentliggørelsen af årsregnskabet for 2021 for godt 14 dage siden.

Regnskabet beskrives som det bedste i unionens historie med et over-skud på 85,9 millioner kroner og en egenkapital, der nu øges til 217 millioner kroner.

Men DBU er ikke en privat virksomhed, der skal tjene penge til aktionærerne. DBU er en idrætsorganisation, der modtager betydelige offentlige midler, som tildeles organisationen i en klare forventning, at de løbende anvendes til gavn for fodbolden.

Hvorfor DBU skal ophobe så mange penge i en stor pengetank, er derfor ikke bare uforståeligt, men nærmest uanstændigt.

At DBU åbenbart ikke er i stand til at anvende deres økonomiske midler i overensstemmelse med unionens formål, burde få politikerne og de bevilgende myndigheder til at løfte øjenbrynene og tage initiativ til en revision af tilskudsgrundlaget.

.

Egenkapitalen næsten tredoblet

Men ophobningen er ikke en ny strategi i DBU. For 25 år siden fik Kulturministeriet udarbejdet en såkaldt pengestrømsanalyse af DBU’s indtægter og udgifter. Heri kunne de regnskabskyndige konkludere:

»Set i lyset af de relativt store udsving i årlige overskud, som DBU historisk set har været udsat for, er der behov for en vis »sikkerhedskapital« i form af en formue. Sammenholdes den nuværende formue imidlertid med de historiske udsving i årlige overskud, er »sikkerhedskapitalen« unødvendig stor.«

Dén gang var formuen »blot« 82,5 millioner kroner. Siden er formuen altså næsten tredoblet til 217 millioner kroner. Det er den almindelige prisudvikling ikke.

Forfatterne af pengestrømsanalysen spurgte dengang de ansvarlige i DBU, hvorfor de havde ophobet en »unødvendig stor« egenkapital. Det havde de pågældende faktisk ikke noget svar på. Det var ikke en bevidst politik, blev der givet udtryk for.

.

Skal der bruges udlodningsmidler til at investere i Parken?

Nu er der så fastlagt en politik for egenkapitalen, fremgår det af udtalelser fra DBU’s direktør Jakob Jensen. Egenkapitalen skal nedbringes til 112 millioner kroner. Det skal blandt andet ske ved at investere i Parken og et nyt stadion i Aarhus.

En egenkapital skal i udgangspunktet have en størrelse, så organisationen kan svare enhver sit, hvis organisationen skal afvikles. I tillæg kan der være tale om at have en buffer eller en »sikkerhedskapital«, som det blev udtrykt i Kulturministeriets analyse, hvis der er store udsving i årets resultat. Men en idrætsorganisation skal ikke ophobe offentlige midler i den størrelsesorden, som det er sket i DBU.

Man kan diskutere, om en egenkapital i størrelsesordenen 112 millioner kroner er passende. I lyset af bemærkningerne fra Kulturministeriet i 1997 og i lyset af egenkapitalens størrelse hos for eksempel DIF og DGI (35-40 millioner kroner hver), synes den stadig at være »unødvendig stor«.

Man kan også diskutere, om investeringer i Parken og Aarhus Stadion korresponderer med de forventninger, der fra offentlig side stilles til anvendelsen af udlodningsmidlerne. Fra politisk side har det altid stået klart, at midlerne skulle anvendes til bredden og især til børn og unge.

Ved den seneste revision af udlodningsloven blev det understreget, at formålet med loven var at styrke foreningsidrætten, og at politikerne bakkede op om DIF’s og DGI’s fælles vision ’Bevæg dig for livet’.

.

70 millioner til administration

Men ikke kun den store pengetank falder i øjnene i regnskabet.

DBU anvender over 70 millioner kroner på administration. Det svarer til over halvdelen af DBU’s samlede udgifter.

Normalt vil man sige, at hvis frivillige organisationer anvender mere end 10-12 procent af udgifterne til administration, så vil alarmklokkerne ringe. DBU anvender 53 procent. Man må håbe, der er en god forklaring – og den skal virkelig være god med den kolossale administrationsandel.

For hvordan kan DBU slippe afsted med både at ophobe så stor en pen-getank og anvende så mange penge på administration? Hvorfor er der ikke nogen i det politiske system, der griber ind?

DBU har sportslig succes for tiden, men medlemstallene har været jævnt faldende gennem mange år – i modsætning til egenkapitalens spektakulære vækst.

Måske fordi DBU ophober de økonomiske midler i en stor pengetank og i store stadions i stedet for at udvikle unionens aktiviteter.

Hvor længe kan DBU mon fastholde den strategi?

.

Publiceret på Idrætsmonitor den 1. marts 2022

.

Illustration: Johs. Hofmeister: Landskab med fodboldspillere

.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.