Håret i suppen

Facebooktwitterlinkedinmail

Henri Matisse: Svømmebassinet

.

Mediernes sportsredaktioner hungrer efter stof i disse coronatider, hvor al idræt er aflyst. Måske derfor har årets medlemsopgørelse fra de tre idrætsorganisationer fået en ekstra stor opmærksomhed i år. Overalt klinger begejstringen over en medlemsfremgang på et par procent – og den er da også uomtvistelig.

Men som altid er der hår i suppen, og som medlem af koret af gamle sure mænd, er det redaktørens opgave at finde disse hår, når nu sportsjournalisterne overser dem.

Samlet vækst

Godt 49.000 nye medlemmer kan DIF og DGI tilsammen registrere. Men kun under halvdelen – godt 23.000 – kan henregnes til de idrætsaktiviteter, der er omfattet af den store fondsdonerede idrætspolitiske satsning ’Bevæg Dig For Livet’ (BDFL). Og af disse 23.000 nye medlemmer kommer næsten halvdelen fra fitness og en stor del af resten fra svømning.

Det er derfor mere end tvivlsomt, om man kan give BDFL æren for tilvæksten. Fitness er en aktivitet, der generelt er i vækst, og tilvæksten i svømning kan for en stor dels vedkommende tilskrives vinterbadning, som i disse år oplever en voldsomt stigende interesse. Flere foreninger har måttet oprette ventelister.

Man må derfor spørge, om ikke den samlede medlemsvækst har alle mulige andre årsager end BDFL. Mere end halvdelen af medlemsvæksten kan i hvert fald ikke tilskrives initiativet, og det er diskutabelt, hvor meget væksten i BDFL-aktiviteterne kan henregnes til selve satsningen.

I løse tal anvendes ca. 60 mio. kr. om året på BDFL. Så hvis alle nye medlemmer i BDFL-aktiviteterne kan henregnes til satsningen, har de hver især kostet mere end 2.500 kr. Hvis færre kan henregnes til satsningen, stiger prisen selvfølgelig.

I parentes bemærket kan det noteres, at Dansk Firmaidrætsforbund også har medlemsfremgang. Den er ganske vist mere beskeden.  Dansk Firmaidrætsforbund er holdt ude af samarbejdet om BDFL – og dermed ressourcerne – men kan altså alligevel mønstre fremgang.

En del af noget mindre

DBU er det største specialforbund og en del af BDFL. DBU har haft en jævn medlemstilbagegang siden 2011, og den er ikke stoppet i 2019.

DBU er uden sammenligning den mest velhavende danske idrætsorganisation, og det er lykkedes at skabe et billede af en succesfuld organisation. Herrelandsholdet har kvalificeret sig til EM, og kvindefodbolden får større opmærksomhed end nogensinde før.

Men medlemmerne siver , og DBU er indtil videre ikke i stand til at stoppe flugten. Næsten 30.000 medlemmer har DBU mistet siden 2011.

Det kan undre, at en organisation med en egenkapital, der overgår al fornuft og Rigsrevisionens anbefalinger, og med en privilegeret status på udlodningsloven, hvor DBU forlods er sikret et særligt tilskud i tillæg til det tilskud, de som alle andre specialforbund modtager, ikke ønsker eller ikke er i stand til at vende medlemsudviklingen.

En smuk vision

Ingen kan være uenige i en idrætspolitisk målsætning om at få flere danskere til at dyrke idræt. Alle, der har oplevet glæden ved at dyrke idræt, vil gerne dele den med andre.

’Bevæg Dig for Livet’ er derfor båret af en smuk vision. Men satsningen  bør overveje midlerne, og visionen bør måske suppleres med en bredere og mere nuanceret strategi baseret på mere nuancerede målsætninger og mindre bureaukratisk organisering.

Satsningen omfatter nu også et konkret samarbejde med 21 kommuner om at få flere danskere til at dyrke idræt. Netop disse kommuner kan fremvise en støre medlemsvækst end gennemsnittet. Selv om det sikkert er for tidligt at bedømme, om der er en direkte sammenhæng, kunne det tænkes, at det bredere kommunale syn på idræt, er en positiv faktor. Det kunne tænkes, at det snævre fokus, der ligger til grund for det bureaukratiske og konfliktfyldte samarbejde mellem DIF’s specialforbund og DGI’s landsdelsforeninger, ikke er så befordrende som en kommunal tilgang, der ikke er bundet af irrelevante, snævre organisationsinteresser.

Hvis målet for visionen stadig er ønsket om, at 75% af danskerne skal dyrke idræt i 2025, og 50% skal dyrke idræt i en idrætsforening, er der lang vej igen. Hvis målet er, at Danmark skal være blandt de mest idrætsaktive nationer i verden, er målet allerede opfyldt – og var det, inden visionen blev iværksat. Under alle omstændigheder kan ønsket om at få flere til at dyrke idræt også deles af gamle sure mænd, selv om de kun har øje for håret i suppen.

Print Friendly, PDF & Email
Facebooktwitterlinkedinmail

1 thought on “Håret i suppen

  1. Tak for endnu et godt skriv her på Idrætsbloggen. Jeg er fuldt ud enig i at den kommunale tilgang rykker. Vi oplever i GAME, at vi sammen med kommunerne siden 2016 har fået ca. 10.000 nye medlemmer i Esbjerg, Aalborg og Viborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.