Idrætspolitisk nytårsstatus

Frank Buchgraitz: Signe i gymnastiske rum og bevægelse

Sportsjournalistikken har ofte stået for skud i disse spalter. Derfor bør den retfærdigvis også roses, når der er grundlag for  det. Og der er faktisk grund til at rose Politikens sportsredaktion for en lang række glimrende artikler de seneste måneder.

Artikelserien om rigdom og fattigdom i England og engelsk fodbold var interessant. Afsløringerne af omkostningerne ved en Tour de France-start i Danmark og omfanget af motionsdoping eksemplariske. Interviewet med DGI’s formand usædvanligt. Og listen kunne gøres længere.

Men her ved årsskiftet skal især to artikler fremhæves.

Udlodningsloven til revision

Den første er Søren-Mikael Hansens store juleinterview med fungerende kulturminister Rasmus Prehn.

Flere af ministerens udtalelser falder i øjnene. Han er således tæt på at repetere den gamle myte om, at elite skaber bredde – selv om den efterhånden er aflivet så mange gange. 

Men nok så interessant rejser ministeren  spørgsmålet om udlodningsloven. Loven skal egentlig først evalueres i 2021. Men han åbner for en evaluering allerede i 2020, og i samme åndedrag for en fornyet diskussion af fordelingsnøglen. Det er ganske bemærkelsesværdigt – for ikke at sige opsigtsvækkende. For det kan være et offensivt idrætspolitisk træk fra ministerens side, og det har vi ikke været vant til fra skiftende kulturministre siden Marianne Jelved.

Nu skal der selvfølgelig tages det forbehold, at Rasmus Prehn fra årsskiftet har måttet give ministerposten tilbage til Joy Mogensen. Men det forekommer usandsynligt, at en så offensiv udmelding ikke på forhånd er clearet med hende.

Udmeldingen kommer formentlig bag på idrættens store organisationer. De har givetvis følt sig trygge ved, at loven først skulle evalueres i 2021, og de har ikke set nogen tegn på, at der skulle ændres væsentligt ved den nuværende lov. Men i december skabte DR Sporten (og her skal der igen kvitteres  for en uventet opmærksomhed fra sportsjournalistikken) røre om loven. I en række artikler på DR’s hjemmeside og indslag i nyhederne blev der kastet lys på fordelingsnøglen. En række organisationer, som mente at være lige så berettiget til at få del – eller en større andel – i udlodningsmidlerne som de store organisationer, meldte sig og vandt gehør. Ved at ringe rundt til de idrætspolitiske ordførere, kunne DR Sporten få ”skabt et flertal” for at se på en anden fordeling (se her).

Det er det flertal, Rasmus Prehn nu har reageret på. Og det skal blive interessant at se, om Joy Mogensen følger op, og om alle ordførerne holder fast, når først repræsentanter fra de store organisationer har været på en systematisk og nøje koreograferet lobbyrundtur. 

Med den nuværende sammensætning af Folketinget vil der efter alt at dømme være mulighed for en mere gennemgribende revision. Man kunne i den forbindelse ønske, at ministeren benytter lejligheden til en mere grundlæggende overvejelse over den statslige idrætspolitik – herunder spørgsmålet om helt at afskaffe udlodningsloven, som stadig bygger på principperne fra den første tipslov fra 1948, og overføre området til finansloven (se her) i lighed med det øvrige kulturområde.

Sejrens tomhed

Rasmus Bechs interview med sejleren Christine Storm Lassen (tidligere: Kristine Roug) er det andet eksempel. Her får vi et indblik i de mentale og følelsesmæssige omkostninger ved eliteidrætten. Christine har vundet OL-guld og tre VM-titler i Europajolle. Men sejrene talte egentlig ikke så meget for hende. De gav i tilbageblikket ikke den store glæde. 

I eliteidræt er man kun noget i kraft af sine præstation – siger hun. Og det er tomt. Når karrieren er forbi, krakelerer identiteten derfor også. Eliteudøvere er skolet til kun at føle et værd, når de præsterer, og de er uforberedte på livet uden præstationer. 

Christine Storm Lassens erfaringer er ikke nødvendigvis gældende for alle eliteidrætsudøvere, men er det givetvis for mange. Under alle omstændigheder rejser hun et vigtigt spørgsmål. Hvad er eliteidrættens værdi for eliteidrætsudøveren? 

Christine fortryder ikke sine år i sejlsporten – tværtimod. Elieidrætten har mange kvaliteter, og hun holdt meget af at sejle. Men det var ikke mesterskabet eller medaljen, der gav glæde. Hun følte sig tryg på vandet. Dér fandt hun friheden og fællesskabet. Når sejrsrusen forsvinder, står disse kvaliteter tilbage som idrættens store værdi. Og hun udtrykker et ønske om, at atleterne i højere grad forberedes på livet efter karrieren, at de beriges på en måde, så de også føler et selvværd undervejs og ikke kun, når de præsterer.

Team Danmark er lovmæssigt forpligtet på at sikre en social og samfundsmæssig forsvarlig udvikling af eliteidrætten. Da det første lovgrundlag i begyndelsen af 1980’erne blev til, var netop tilværelsen efter elitekarrieren en vigtig overvejelse. Men dengang og siden har Team Danmark primært fokuseret på uddannelse og job. Det er for Christine ikke nok. Først når man også har fået ”glæden og selvbevidstheden” med, kan man tale om ”det hele menneske”, siger hun. 

Det danske islæt i den russiske dopingskandale

Det altoverskyggende idrætspolitiske tema i 2019 var selvfølgelig afsløringen af et systematisk statsligt dopingprogram i Rusland og russernes forsøg på at dække over det ved at slette, manipulere og fabrikere data. 

WADA har som reaktion vedtaget en række meget gennemgribende sanktioner. 

Men IOC og de internationale specialforbund skal følge op og udmønte sanktionerne. Og selv om alle parter har forpligtet sig til  at efterleve WADA’s sanktioner, er det tvivlsomt, om det vil ske.

Med et dansk blik på sagen, står den første prøve, når IOC skal tage stilling til Ruslands og de russiske atleters deltagelse i OL til sommer. Vil der igen opstå en uenighed mellem det danske kongehus og den danske regering? Vil kronprinsen atter lege kispus med folkestyret (se her)? Forud for OL i Rio trodsede han åbenlyst den danske regerings holdning og aktive bestræbelser, og politikerne måtte efterfølgende gøre sig store anstrengelser for at bortforklare kronprinsens politiske linje.

DIF har meldt ret klart ud og opfordret til konsekvent at følge op på WADA’s beslutning. Regeringen har – indtil videre – været mere tilbageholdende.

En anden stor test af idrætsorganisationernes vilje til at tage kampen mod doping alvorlig vil opstå, når FIFA skal tage stilling til Ruslands deltagelse i det kommende VM i Qatar. FIFA har altid været meget fodslæbende i bestræbelserne på at skabe en fælles front i kampen mod doping. Det skal derfor blive interessant at se, om DBU’s formand Jesper Nielsen vil være i stand til at gøre sin indflydelse gældende. Han har forud for sit valg til UEFA’s Executive Committee lagt stor vægt på, at han ville forsvare de værdier, dansk idræt er baseret på. Man må derfor gå ud fra, at han vil udfolde store bestræbelser på, at UEFA tager et klart standpunkt, når nu DIF har meldt så utvetydigt ud – men man kan have sin tvivl.

Hele sagen har tydeliggjort det uholdbare i WADA’s nuværende konstruktion og rolle. Da WADA blev grundlagt, var ”uafhængighed” det helt fundamentale princip (se her). Men IOC og de internationale specialforbund har fået en så stærk placering i WADA’s besluttende organer, at denne uafhængighed reelt ikke eksisterer. Og de selvsamme organisationer er heller ikke villige til at tage konsekvenserne af de beslutninger, WADA trods alt træffer. Derfor skal der findes en ny model for sammensætningen af de besluttende organer i WADA, og WADA’s beslutninger skal have bindende rækkevidde. Året skal vise, om det nye formandskab evner at finde løsninger på de udfordringer.

Revision af loven om Team Danmark

Uafhængighed er også et nøgleord for Team Danmark. 

Team Danmark er en statslig institution, der skal sikre en social og samfundsmæssig udvikling af dansk eliteidræt. Hvis det skal lykkes, må  Team Danmark være uafhængig af DIF og specialforbundene, som kan blive ”blinde” for de menneskelige og sociale omkostninger i jagten på medaljer og mesterskaber. 

Det er for tidligt at fælde dom i den såkaldte svømmesag om elitesvømmeres mistrivsel forårsaget af hårdhændede træningsmetoder. Kammeradvokaten har fået til opgave at undersøge, hvad der er sket. Men uanset udfaldet af undersøgelsen, rejser sagen spørgsmål til Team Danmarks nuværende konstruktion, hvor DIF og specialforbundene har en dominerende indflydelse (se her). Man kunne derfor håbe, at sagen vil give anledning til at give loven om Team Danmark et gennemgribende eftersyn – herunder sikre institutionens uafhængighed. Loven er i sin nuværende form fra 2004, og bestyrelsessammensætningen har i lyset af svømmesagen vist sig at være uhensigtsmæssig. Men international eliteidræt har i det hele taget gennemgået en voldsom udvikling siden 2004, så der kan være mange andre grunde til at give loven et nærmere eftersyn.

Bevæg dig for livet

Der er sagt og skrevet meget om DIF’s og DGI’s ambitiøse satsning ’Bevæg dig for livet’. Den store begejstring, som prægede igangsættelsen af det store projekt, er afløst af mathed. Samarbejdet har langt fra været gnidningsløst (se f.eks. her), og resultaterne lader vente på sig. 

Satsningen er nu midtvejs i projektperioden. Der er anvendt et stort trecifret millionbeløb, men vi ved reelt ikke, om det har haft nogen effekt. Medlemstallene i de to organisationer er steget ganske lidt. Men kun en lille del af den begrænsede  stigning kan indsatserne i visionen tage æren for (se her). Til gengæld aner vi ikke, om satsningen har haft nogen effekt på idrætsdeltagelsen uden for idrætsforeningerne. Eller rettere: nogen ved det. Men uden for de inderste cirkler i DIF og DGI vides det ikke. Efter sigende har de to organisationer gennemført undersøgelser af befolkningens idrætsvaner, men valgt ikke at offentliggøre dem. 

Det kan der være mange gode grunde til. Men det vil tjene det sympatiske projekt og organisationerne at fremlægge alt i åbenhed. Det gælder både overvejelserne om visionens målsætninger, som har været lidt flydende, udfordringerne ved  samarbejdet og resultaterne af indsatsen. Når organisationerne offentliggør medlemstallene til april, må man forvente, at de vil benytte anledningen og midtvejsmilepælen til en åben diskussion af visionen.  

1 thought on “Idrætspolitisk nytårsstatus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.