Gustav Klutsis: Plakat til Moskva Spartakiaden 1928.
…
Man skulle tro, at den olympiske bevægelse stod over for den værste krise, siden dopingskandalerne begyndte at rulle i 1998. Rusland har angiveligt snydt og bedraget i et omfang, man næppe havde kunnet forestille sig, og som nation burde Rusland stå over for at blive udelukket fra al deltagelse i international idræt i fire år. Men det sker næppe. Nogle få atleter bliver ramt, men systemet går fri.
…
Et teknisk udvalg under WADA – den såkaldte ’Compliance Review Committee’ (CRC) – har afsluttet gennemgangen af alle de data, som Rusland efter mange og lange tovtrækkerier og udsættelser udleverede i begyndelsen af dette år, og udvalget har nu sammenfattet denne gennemgang i en indstilling til WADA’s øverste organ, Executive Committee.
I internationalt samarbejde er indstillinger af denne karakter – ikke mindst fra tekniske udvalg – ofte fyldt med forbehold og diplomatiske formuleringer.
Det er ikke tilfældet med denne indstilling.
Den er ualmindelig klar og utvetydig. I de tyve år, WADA har eksisteret, har man ikke set en så utvetydig konklusion og en så konsekvent og vidtrækkende sanktionsindstilling.
…
Indstillingen
Udvalget konkluderer, at
- de udleverede data hverken er fyldestgørende eller autentiske
- en række positive prøver ganske enkelt er slettet
- falske beviser er fabrikeret med henblik på at miskreditere den tidligere leder af dopinglaboratoriet (det var den person, der startede lavinen ved at lække data fra laboratoriet – han lever nu undercover i USA)
- beviser mod en anden medarbejder i laboratoriet, som har medvirket til at dække over manipuleringen, er fjernet.
De to første forhold er for så vidt ikke overraskende. Men det er overraskende, at Rusland fortsat har manipuleret data efter de første afsløringer. Da skandalen brød ud, lovede de russiske myndigheder, at de straks ville rydde op og gøre det i fuld åbenhed. Det har de tydeligvis ikke gjort. Tværtimod har de fortsat de systematiske manipulationer. De to sidstnævnte forhold er nye og yderligere belastende.
Udvalget indstiller, at
- ingen repræsentanter for den russiske regering kan udpeges til eller sidde som medlemmer af udvalg m.v. i WADA regi
- ingen repræsentanter for den russiske regering kan deltage i eller overvære OL, Para OL, Ungdoms OL eller andre store begivenheder (”major events”) arrangeret af de internationale specialforbund, der har tilsluttet sig WADA’s kodeks
- Rusland ikke kan være vært for endsige byde på at være vært for store begivenheder
- de store begivenheder, der er blevet tildelt Rusland, skal trækkes tilbage og tildeles et andet land, med mindre det juridisk eller praktisk ikke kan lade sig gøre
- Ruslands flag ikke må vaje ved nogen af de store begivenheder
- ingen repræsentanter for den russiske olympiske komite må deltage i eller overvære de store begivenheder
- russiske atleter kun kan deltage i store begivenheder, hvis de kan bevise, at de ikke på nogen måde har været involveret i det systematiske dopingprogram, de russiske myndigheder har iværksat de senere år
i de kommende fire år, og at
- det russiske antidoping agentur skal betale en bøde på 100.000 USD (som er den maksimalt mulige bødestraf) til WADA
Især forslaget om, at Rusland ikke kan være vært for store begivenheder burde ramme hårdt. Det er en ny sanktionsmulighed, som for første gang kommer i spil.
Men selv om der er tale om uhørt hårde sanktioner, er der allerede i indstillingen et par små kattelemme.
For det første i bestemmelsen om arrangementer, der af juridiske eller praktiske grunde ikke kan flyttes til andre lande.
For det andet i uklarheden om, hvad det indebærer, at de russiske atleter kan deltage, hvis de kan bevise deres uskyld. Består et landshold af en samling individuelle atleter, der hver især kan bevise deres uskyld, eller er holdet repræsentant for nationen?
Andre uklarheder vil givetvis dukke op i den kommende tid.
…
Politik og udvanding
Interessen samler sig nu om, hvorvidt WADA’s Executive Committee vil følge indstillingen fra udvalget, og efterfølgende om hvordan IOC og de internationale specialforbund vil følge op. For så kommer alle forbeholdene, undtagelserne og uklarhederne i spil. Så starter en proces, som sandsynligvis vil være en lang udvanding af en ellers klar indstilling.
Når sagen overgår til WADA’s Executive Committee overgår den til en politisk behandling. Halvdelen af medlemmerne er udpeget af IOC og de internationale specialforbund, og formanden Craig Reedie er centralt placeret i IOC. Det er velkendt, at Rusland er en magtfuld nation i både IOC og mange internationale specialforbund. Det er derfor vanskeligt at have tillid til den nødvendige uafhængighed, som nødvendigvis må være til stede, når sager af denne karakter skal behandles.
I princippet burde repræsentanterne fra regeringssiden, som sidder på den anden halvdel af pladserne i WADA’s styrende organer, være garant for en vis uafhængighed. Men i praksis har det vist sig, at regeringsrepræsentanterne har haft vanskeligt ved at mobilisere et samlet modspil til de olympiske repræsentanter. Hyppige udskiftninger, svag koordinering og manglende prioritering har reelt overladt en stor del af den bestemmende indflydelse til IOC og specialforbundene.
Fra nytår tiltræder en ny formand for WADA – den polske sportsminister Witold Banka. Formelt set repræsenterer han regeringssiden i WADA og dermed en mere uafhængig linje. Men han blev bragt i forslag af IOC, og fra starten af sin kampagne for at blive formand udtrykte han en meget kompromissøgende linje over for Rusland (se her).
WADA har da også allerede demonstreret sin imødekommenhed over for Rusland (se nedenfor).
Men forudsætter vi nu, at WADA’s Executive Committe fuldt og helt godkender indstillingen, bliver det op til IOC og de internationale specialforbund at implementere sanktionerne.
Og så bliver det for alvor svært.
Forud for OL i Rio turde IOC ikke udelukke Rusland, men overlod det til hvert enkelt specialforbund at tage stilling. Det samme kan ske igen. I den første pressemeddelelse efter nyheden om CRC’s indstilling kom frem, balancerer IOC da også hårfint mellem fordømmelse og imødekommenhed. På den ene side fordømmer IOC det omfattende bedrageri. På den anden side lægger de vægt på, at sagen skal undersøges til bunds (læs: udsættes), og at kun de skyldige personer skal sanktioneres (altså ikke systemet). IOC understreger også, at den russiske olympiske komite ikke har været involveret.
I den forbindelse bliver det interessant at følge den danske kronprins. Sidste gang valgte han at gå imod den danske regerings politik på området. Vil han gøre det igen?
De enkelte specialforbund har en forskellig politik på området. Det internationale atletikforbund vil sikkert følge indstillingen og udelukke Rusland som nation, men lade de atleter, der kan bevise, at de ikke har været omfattet af dopingprogrammet, stille op under neutralt flag.
Omvendt vil det internnationale fodboldforbund FIFA sandsynligvis udfolde store anstrengelser for at omgå sanktionerne. FIFA har altid været meget fodslæbende i kampen mod doping.
Fodboldorganisationens vilje kommer på prøve med det samme. Rusland har kvalificeret sig til fodbold EM næste sommer, og flere af kampene skal spilles i Rusland.
Man skulle have troet, at de foreslåede sanktioner ville betyde, at de kampe, der skal spilles i Skt. Petersborg (tre indledende kampe og en kvartfinale) skulle flyttes til et andet land. Og for en udenforstående skulle man ikke mene, det er særligt vanskeligt. Mange byer ville helt sikkert stå i kø for at byde sig til. Men WADA har allerede præciseret, at sanktionerne ikke omfatter ”regionale mesterskaber”, kun ”store begivenheder”.
Spørgsmålet er så, om Rusland kan få lov til at stille med et landshold. Er et landshold en gruppe af individuelle spillere, som måske hver især kan bevise, at de ikke har været omfattet af dopingprogrammet? Eller er det et hold, der repræsenterer en nation? Er det sidste tilfældet kan de selvfølgelig ikke stille op. Er det første tilfældet – og det vil UEFA sikkert hurtigt konkludere – må spillerne kunne stille op under neutralt flag.
…
Behov for reformer
Meget tyder altså allerede nu på, at den gigantiske svindel, som russiske myndigheder systematisk har gennemført, ikke får de store konsekvenser. Bevares, nogle snese atleter bliver udelukket, og andre må i en periode stille op under neutralt flag. Og russiske politikere og embedsmænd kan ikke overvære de store begivenheder, men det overlever de nok. Systemets kyniske spil rammer i virkeligheden blot nogle få individuelle atleter.
Forhåbentlig holder forudsigelsen ikke stik. Men konturerne af en skandale i international idræt, der (igen) får lov til at passere forholdsvis uantastet hen, tegner sig.
Holder de pessimistiske spådomme stik, rejser det (endnu en gang) spørgsmålet om WADA’s uafhængighed og den manglende adskillelse mellem de forskellige myndigheder i dopingbekæmpelsen. Det strider mod alle principper, at de internationale idrætsorganisationer har den dømmende magt i forhold til egne medlemmer. Det bør selvfølgelig overdrages til en uafhængig instans. Og det strider mod selvsamme principper, at WADA ikke er helt uafhængig – både formelt og reelt – af IOC og de internationale specialforbund. Med Ruslands dominerende position i IOC og en række specialforbund er det absurd, at de selvsamme organisationer skal dømme Rusland.