Idrætten og det kommende regeringsgrundlag

Axel Lind: En boksekamp

Idrætspolitik har ikke fyldt meget i valgkampen og vil helt sikkert heller ikke gøre det i de kommende regeringsforhandlinger.

Men når det kommer til udformningen af regeringsgrundlaget for en kommende regering, kan idrætten få en plads. Derfor er regeringsgrundlaget ret vigtigt for de kommende års idrætspolitik.

Der findes ingen fast skabelon for udformningen af et regeringsgrundlag. For den afgående regering var det ganske omfangsrigt og idrætten havde en meget stor plads – ja målt på antallet af linjer fyldte idrætten mere end det øvrige kulturliv tilsammen.

Regeringsgrundlaget skrives i en forholdsvis snæver kreds af centrale politikere i hvert parti. For enkelte temaer kan de indhente forslag fra de relevante ordførere, men den endelige tekst kommer på plads blandt ret få politikere.

Nok så afgørende er det, at grundlaget ved et regeringsskifte udformes uden medvirken af embedsmændene fra centraladministrationen. Fortsætter den siddende regering i en eller anden form, kan ministrene i et vist omfang finde på at anmode om bidrag fra embedsværket. Men det er ikke tilfældet ved et regeringsskifte. Her udformes regeringsgrundlaget uden indblanding fra embedsværket og alle de forbehold, de kan finde på at stille op. 

Regeringsgrundlaget er derfor et åbent vindue for formulering af strategier og målsætninger, som ellers kunne være blevet begrænset af det neutrale embedsværks nøgterne betragtninger. 

Det er et vindue, som idrættens organisationer helt sikkert benytter sig af. I månederne op til valget har de givetvis benyttet enhver lejlighed til at komme i dialog med centrale politikere og målrettet fremført deres ønsker og forslag til et nyt regeringsgrundlag. 

Og hvilke idrætspolitiske temaer vil så komme i spil?

Meget vil afhænge af udformningen af det kommende regeringsgrundlag. Bliver det et kortfattet grundlag med fokus på de helt overordnede linjer, vil idrætspolitikken næppe fylde mere end et par linjer. I så fald vil DIF’s og DGI’s fælles projekt ’Bevæg dig for livet’ nok have førsteprioritet.

Bliver der tale om et mere fyldigt regeringsgrundlag vil flere temaer kunne komme i spil:

DIF har meget konkret formuleret fem ønsker til den kommende regering (se her). Ud over ’Bevæg dig for livet’ er det for det første trygge rammer og vilkår for foreningslivet. Ønsket handler bl.a. om mindre bureaukrati og om, at konsekvenserne for foreningslivet skal belyses ved al ny lovgivning. Første del vil enhver regering gerne bidrage til, anden del kan blive vanskeligt, men vil have en vis genklang hos flere partier.

For det andet idræt for udsatte danskere. Det er formentlig et ønske, som nemt vil kunne glide ind i regeringsgrundlaget. Mette Frederiksen var faktisk inde på det under sidste statsministerduel med Lars Løkke Rasmussen på tv.

For det tredje flere og bedre idrætsfaciliteter. Det ønske er straks mere kompliceret, for planlægning og udbygning af idrætsfaciliteter er ikke direkte underlagt nogen lovgivning. Det er alene et kommunalt anliggende. Skal staten påvirke området, kræver det derfor, at spørgsmålet inddrages i de såkaldte kommuneaftaler, og det er et kompliceret spil. Med sit stærke kommunale bagland er Socialdemokratiet traditionelt tilbageholdende med at inddrage alt for mange krav i kommuneaftalerne.

For det fjerde sikring af minimum 45 minutters bevægelse hver dag til alle skolebørn. Det er et krav, som allerede er indskrevet i forbindelse med folkeskolereformen, så det vil være forholdsvis enkelt at bekræfte bestemmelsen.

DGI har ikke på samme måde rejst ønsker til en kommende regering – i hvert fald ikke udadtil. ”Bevæg dig for livet” står selvfølgelig højt på DGI’s liste, men derudover har man først og fremmest involveret sig i kampagnen for at færre unge skal begynde at ryge. Cigaretpriserne vil efter alt at dømme få en plads i det kommende regeringsgrundlag, men DGI kan næppe påtage sig æren.

Andre emner end de nævnte kan selvfølgelig også komme i spil – f.eks. doping, matchfixing, tiltrækning af store idrætsbegivenheder og flere midler til Team Danmark. Især det sidste skal man være opmærksom på med en central socialdemokratisk skikkelse som Frank Jensen, der også er formand for Team Danmarks bestyrelse. 

Endelig er der udlodningsloven. Det er den lov, der regulerer det samlede tilskud til idrættens organisationer, og den skal revideres i en kommende regeringsperiode, hvis ellers regeringen sidder perioden ud. I dens nuværende udformning har den givet idrættens organisationer en meget privilegeret stilling. De er på forhånd garanteret en helt automatisk stigning i de statslige tilskud – en position ingen andre modtagere af statslige tilskud har. Organisationerne er selvsagt interesseret i at fastholde denne stilling, men andre aktører trænger sig på f.eks. gadeidrætten og esport. Det skal blive interessant at følge, om det kommende regeringsgrundlag vil sende nogle signaler om udlodningsloven.

Sandsynligheden for, at en helt ny, visionær og ambitiøs idrætspolitik skulle bliver formuleret, er ikke stor.

Når regeringsgrundlaget foreligger, vil bloggen være tilbage med en analyse, men inden da vil vi også forsøge at tegne profilen af en god kulturminister. 

Tilføjelse:

DGI har gjort opmærksom på, at også DGI op til valget havde udvalgt en række mærkesager (se her). Det drejer sig om:

  • Trygge rammevilkår for idrætsforeninger
  • Flere aktive børn og unge
  • Bedre adgang til idræts- og foreningstilbud i hele landet
  • Bevæg dig for livet
  • Foreningslivet skal også være for de mest udsatte
  • Mere fokus på unge pigers mentale trivsel
  • Mere idræt, leg og bevægelse i skolen