Af Claus Bøje
Man standser en løbsk hest
man standser ikke en motionsløber
Med fråde om munden er hele hans opmærksomhed
fikseret på hans indre nedtælling af det øjeblik
hvor han går over i en anden tilstand
Det som søjlehelgenen i det tredje århundrede
søgte i afkaldet og den stolte ubevægelighed
søger motionsløberen i udmattelsen af kroppen
Motionsløberen er så afgjort den rene Sidste Dages Hellige
og frontløber for en blid form for apokalypse
Intet fremmaner mere De Sidste Tider
end den mand der løber alene og lige fremad på en strand
indhyllet i musikken fra sin iPhone
indemuret i den ensomme opofrelse af sin energi
tilmed ligeglad med om der sker en katastrofe
eftersom han ikke længere venter
at ødelæggelsen kommer fra andre end ham selv
Mens de primitive
der havde mistet håbet
begik selvmord
ved af alle kræfter at svømme udefter
begår motionsløberen selvmord
ved at løbe frem og tilbage langs stranden
Hans øjne er hærgede
savlet løber ham ud af munden
men han standser ikke
Han ville slå dig hvis du prøvede
eller han ville som en besat
fortsætte med at løbe frem og tilbage foran dig
De tusinder af mennesker
der isolerede løber hver for sig
uden blikke for hinanden
med den stereofoniske væske i hovedet
strømmende ud i deres blik –
det er universet fra Blade Runner
De ser intet
og løber som forrykte
i kraft af en slags lymfatisk selvpiskning
indtil den udmattelse indtræder
som offerhandlingen kræver
Tegnet fra den anden side af graven
Tekst: Jean Baudrillard: Amerika 2004, Informations Forlag
Dekupatør: Claus Bøje