Marathonløberen

Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

af Claus Bøje

 

Robert Delaunay: Løbere

 

 

Aldrig havde jeg troet

at marathonløbet i New York kunne fravriste mig tårer

Det er et dommedagsskue

Kan man tale om frivillig lidelse

ligesom man taler om frivillig trældom

 

Under den plaskende regn

under helikopterne

under bifaldet

iklædt en aluminiumskyse og skelende til deres stopure

eller med nøgen overkrop og fordrejede øjne

søger de alle døden

den død af udmattelse

som blev en græsk soldats lod for to tusinde år siden

da han – lad os endelig ikke glemme det

bragte Athen budskabet om en sejr

 

Nutidens marathonløbere

drømmer også om at viderebringe et sejrsbudskab

men de er for mange

og deres budskab har ikke længere nogen mening

Det er budskabet om selve deres ankomst

ved afslutningen på deres kraftudfoldelse

– det dunkle budskab om en overmenneskelig

og unyttig anstrengelse

 

Snarere bringer de budskabet om en katastrofe for menneskearten

fornedret time efter time ved målstregen

fra de første

stadigt smidige, veloplagte og konkurrencelystne

til de vrag

som bogstavelig talt bæres frem til målstregen af deres venner

og de handicappede

som kører strækningen i rullestol

 

Der er sytten tusinde af dem

hvilket frembringer erindringen om det virkelige slag ved Marathon

hvor der ikke engang var sytten tusinde til at slås

Her er sytten tusinde – og hver eneste af dem løber alene

endda uden håbet om at sejre

kun for at føle at de lever

 Vi har vundet

 stønnede grækeren fra Marathon og udånder

I did it

stønner den udmattede marathonløber

 og synker sammen på plænen i Central Park.

 

 

Tekst: Jean Baudrillard: Amerika 2004, Informations Forlag

Dekupatør: Claus Bøje

 

Print Friendly, PDF & Email
Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.