Kronprins Frederik og de betroede mænd i IOC

Facebooktwitterlinkedinmail

I går blev kronprins Frederik “genvalgt” til IOC. Men betegnelsen “genvalgt” er misvisende. Den giver indtryk af en demokratisk proces, og det er på ingen måde tilfældet.

IOC er ikke en demokratisk organisation, medlemmerne vælges ikke af repræsentative forsamlinger – de repræsenterer ikke andre end sig selv. IOC er en selvsupplerende loge. Medlemmerne af logen “vælger” sig selv.

Men der er faktisk en tanke bag den udemokratiske opbygning. De olympiske leges og IOC’s grundlægger baron Pierre de Coubertin havde ikke tillid til demokratiet. Han var rundet af det franske aristokrati og fast forankret i troen på, at kun særligt “betroede mænd” var i stand til at fastholde og beskytte de høje olympiske idealer. IOC skulle være en ø i det store valghav, “…hvorved man kan sikre kontinuiteten i en uafhængig og konstant indsats”.

Blev bevægelsen først inficeret af valgte repræsentanter, ville de true idealerne, fordi repræsentanterne kun ville forfølge særinteresser. Det ville åbne vejen for korruption og moralsk forfald – ifølge Coubertin.

“Når den olympiske bevægelse har haft succes, er det fordi der i spidsen for den var et råd, som var totalt uafhængigt; fordi ingen nogen sinde har støttet det økonomisk, og fordi det, ved at være selvsupplerende, har undgået enhver indblanding, og fordi det ikke lader sig påvirke, hverken af stærke nationalistiske følelser eller af pression fra korporative interesser” sagde Coubertin i 1925. “Sporten har udviklet sig midt i et samfund, som pengebegær truer med at fordærve helt ind i dets inderste kerne”. Kun de betroede mænd kunne stå imod dette pres, fordi de ikke skulle stå til ansvar over for andre.

Tanken er for så vidt besnærende. Men praksis har bare vist, at de særligt betroede mænd ikke var så ædle. Tværtimod. Systemet har betydet, at korruption og svindel har kunnet trives blandt de betroede mænd, fordi de har været sat uden for enhver demokratisk kontrol.

Intet tyder på, at kronprins Frederik ikke skulle have engageret sig i bevægelsen af et godt hjerte. Han har måske ligefrem følt sig kaldet til at udfylde rollen som en af de betroede mænd og forsvare de høje idealer. Men det har i bedste fald været naivt.

Der kan ikke herske tvivl om, at alle rådgivere i regering og ministerier i sin tid har frarådet ham at gå ind i IOC. Man OK man kunne så slå sig til tåls med, at han da kunne få lov til at prøve det for en enkelt periode. Nu har han så insisteret på endnu en periode, selv om korruptionen stadig stortrives, og selv om han følte sig foranlediget til at gå imod den danske regerings officielle dopingpolitik og den aktive bestræbelse, daværende kulturminister Bertel Haarder udfoldede for at gennemføre denne politik. Det har helt sikkert vakt irritation blandt politikere og embedsmænd. Men officielt kan de jo ikke tilkendegive deres utilfredshed. Hvis en minister eller en politiker fra et regeringsansvarligt parti officielt erklærede sig uenig med kronprinsen, ville det reelt kunne udvikle sig til en forfatningskrise.

Tilbage står man med indtrykket af en kronprins, der bevidst går enegang i forhold til landets demokratiske institutioner.

Print Friendly, PDF & Email
Facebooktwitterlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.